Haj-vejen

I længere tid har det været vores idé at give noget tilbage til samarbejdsklubberne for alt den tillid og alt det arbejde, der er lagt i samarbejdsklubberne, og som vi har draget stor fordel af. Mange tanker har været oppe og vende, før vi til slut valgte at lægge os fast på denne haj-vej.

Vores ønske med denne haj-vej er, at alle klubber får et redskab til at udvikle spillere endnu mere, end der allerede gøres så flot. Forhåbentlig vil alle kunne bruge hele eller uddrag af denne haj-vej til at få ny inspiration til ens træning og håndboldfilosofi.

Håndbold i Danmark er bygget op over følgende parametre. Teknisk, taktisk, fysisk og mentalt. Og disse parametre vil også indgå i haj-vejen. Den tekniske og fysiske del er meget højt vægtet i ungdomshåndbold, men derfor kan taktik og mentalitet også spille en faktor.

• Den tekniske del går på alt, hvad vi kan i håndbold. Finte, tackle, skyde, lægge parade, aflevere, etc.

• Den fysiske del indgår passivt i håndbold i form af udholdendhed og hurtighed og aktivt i form fysisk styrke til at modstå en angribende modspiller, skudkraft, eksplosivitet i fintespil, etc.
   
• Den taktiske del er svær i ungdomshåndbold. For er taktik hvilke kryds, vi skal vælge for at lave mål? I vores ideologi er det ikke. Taktik i ungdomshåndbold bør være evnen til at tage det rigtige valg! At kunne vælge mellem parade eller tackling, skud eller aflevering, etc.
   
• Den mentale del går i høj grad på den ”håndboldopdragelse,” vi giver spillerne. Om vi opdrager dem til, at håndbold er en konkurrencesport eller en ”kaffeklub”. Vi skal arbejde på at vores unge spillere får en vilje! Om viljen er, at jeg som nybegynder vil lære nyt, eller jeg som etableret U18 spiller på højt niveau vil flytte mig på det fysiske område, er ikke så vigtigt, men spillerne skal også være bevidste om, hvad det kræves. Det er absolut ikke nødvendigt, at alle hold skal være konkurrencemindet og toppræget, men de spillere, som har et potentiale og en vilje, skal også have et miljø, som har det samme.
   
• Vores grundlæggende tanke er, at vores træning skal være problemorienteret. Først hensigten og så metoden. Og hvad menes der så med problemorienteret træning? Jo lad os tage et eksempel: En bold bliver spillet til en venstre back. Denne venstre back står nu overfor sin direkte modspiller. Der er ingen andre i nærheden. En oplagt mulighed til at udfordre sin direkte modspiller. Men kan vores venstre back det?? Her er det vores opgave som trænere at lære denne spiller at udfordre, finte og skyde. På den måde tager vi fat i et problem – at spilleren skal udfordre den direkte modspiller – og herefter metoden – hvordan skal spillerne kunne udfordre den direkte modspiller. Det er i netop metoden, at vi kan flytte spillerne.

Derudover vil vi arbejde videre med et selvopfunden begreb, der hedder ”taktisk til teknisk træning.” For vi skal bruge kryds, åbninger og så videre. Spørgsmålet er bare, hvordan vi bruger det. Vi kan som trænere vælge at lave ét bestemt kryds, fordi vi ved, at vi vil lave mål på denne måde. Men ved at gøre dette, begrænser vi vores spillere til kun at lære en version. Hvis jeg som playmaker kun lærer at lave et kryds ved at dreje mig rundt på tre-meter linjen og kaste bolden tilbage til en krydsende back, så kan jeg aldrig andet, for det har jeg ikke lært! Hvis man derimod lærer spilleren at lave et kryds med mange forskellige afleveringstyper eller at kunne se hvornår et kryds ville være hensigtsmæssigt, så har vi gang i at træne et teknisk element i en taktisk bevægelse. Det samme gør sig gældende ved et back-kryds. Hvis en back skal udfordre sin direkte modspiller og trække denne ind i banen, for derefter at spille en bagom krydsende back, hjælper det ikke noget, hvis vores back ikke først lærer at sætte sin egen spiller af.

Ydermere ønsker vi i dette forord at opfordre til, at man lader sit fokus i træningen udgøre valget af de øvelser, man bruger. Lad aldrig øvelserne bestemme, hvad Jeres fokus i træningen skal være! Mange gange vil det vise sig, at de samme øvelser kan have et forskelligt fokus.