• Himmerland
  • Joma
  • Bjarne Brath
Aalborg DH på Facebook Aalborg DH på YouTube

2. holdet kæmpede bravt

adh.jpg
09-01-2012

Holstebro 2– Aalborg DH 2 22-19 (9-10)

Efter et par rigtig gode træningskampe mellem jul og nytår, hvor vi har vundet sikkert over Aabybro og Sæby, var det i dag tid til en alvorlig udfordring i Holstebro. Udfordringen blev ikke mindre af at vores nye målmand var forhindret, så endnu engang måtte en markspiller (Pernille Kjær) i mål.

Den første vi så gå ind i Holstebros omklædningsrum var Holstebro topscorer og A-landholdsspiller Kristina”Mulle”Kristiansen, så vidste vi det ville blive uhyggeligt svært.

Heldigvis er vi ikke et hold der ligger sig ned. Efter 11 minutter var stillingen 4-0 i vores favør og Holstebro havde mere end svært ved at få angrebsspillet til at fungere. Vores angrebsspil var til gengæld skarpt og taktikken med de lange angreb stressede Holstebro. Ved halvleg var vi foran med 1 mål, hvilket var for lidt i forhold til spillet i første halvleg.

Holstebro havde mere held af pausen end vi havde. Fra 2. halvlegsstart ramte Holstebro skytterne målet og det gjorde det mere end svært for os at blive ved med at stå imod. Heldigvis havde vi en rigtigt godt spillende Cecilie Skovgaard på holdet. Hun lagde enormt tryk mod målet angrebsmæssigt og klarede defensivt mandsopdækningen af Mulle perfekt. Det gjorde at vi holdt Mulle nede på 5 scoringer, hvilket er en lavere score end hendes gennemsnit i håndbold ligaen.

Til sidst endte det desværre med en kneben Holstebro sejr, men indsatsen fra vores side var absolut godkendt.

Målscorere: Cecilie Skovgaard 7, Trine Ibsen 4, Katrine Poulsen 3, Lærke Hæstrup 2, Maj Laden 1, Anne Hassing 1, Pernille Kjær 1

Redninger: Pernille Kjær16/48 = 33 %

Ultimate Web