Efter den fremragende præstation torsdag mod Viborg, skulle U18 søndag op mod bundholdet Ikast. På trods at status som bundhold havde vi dog set, at Ikast har leveret nogle tætte kampe mod nogle af de modstander vi kæmper om ligapladsen med. Derudover havde vi et svært opgør i Ikast. Derfor skulle vi være klar!
Der gik omkring 7-8 min inden vi virkelig viste, hvilken forskel, der også helst skulle være. Vi lukkede ned i forsvaret og spillede rigtig fint angrebsspil. Spillet blev sat godt op og, der var et rigtig fint flow. Mod slutningen af 1. halvleg begyndte der dog at snige sig nogle dumme fejl, og dårlige afslutninger ind i vores angrebsspil. Samtidig blev der også lavet en række individuelle fejl i forsvaret grundet manglende koncentration, hvilket betød, at vi kun var foran med 4 ved pausen.
I 2. halvleg fortsatte det knap så prangende spil, og da Ikast samtidig kæmpede det bedste de havde lært, var vi kun foran med 1 efter 10 min. Dog trak vi fra igen, men det var bestemt ikke køn håndbold, der prægede 2.halvleg. Vi var dog, heldigvis og forventeligt, den smule skarpere, hvilket betød at vi endte med en 28-23 sejr.
Ros til Ikast for at spille deres chance og, at de kæmpede gennem hele kampen. Derudover skal der lyde ros til Nadja og Anne for gode angrebskampe og en god præstation af Amalie på mål.
Vores næste kamp i divisionen, som også er den sidste, er mod Randers – en kamp som kan vise sig at blive afgørende for vores ligaplads - spændende. Puljen er dog stadig meget åben! Vi har dog lige en pokalkamp mod Randers Freja på torsdag i pokalen – en pokalturnering som vi gerne vil langt i!