ADH - Pressemeddelse
3 år mere til Stine
Aalborg DH og bagspiller Stine Jørgensen fortsætter samarbejdet.
Det er med stor glæde, at Aalborg DH kan meddele, at Stine Jørgensen fortsætter frem til sommeren 2014.
Stine er en af vores egne spillere, hun kommer oprindeligt fra Dronninglund, som er en af vores mange samarbejdsklubber. Stine kom til Aalborg DH som U16 spiller, og har udviklet sig lige siden. Hun har deltaget på såvel U16 som U18 landsholdene og har det seneste års tid været på udviklingsholdet også kaldet ”bobler” landsholdet i det daglige.
Stine har allerede nu en stor rolle på holdet og med hendes unge alder på kun 20 år forventer vi en spændende fremtid sammen. Vi glæder os til at se Stine fortsætte sin udvikling.
Stine udtaler:
”Jeg er rigtig glad for at det er lykkedes at få en aftale på plads 3 år frem. Aalborg DH er et godt sted at spille og vi har det godt i klubben. Gigantium Arena er Danmarks fedeste hjemmebane, hvor opbakningen til os piger er stor.
Ydermere ser de kommende år i ADH spændende ud, og strategien med at få flere lokale og Danske piger på holdet vil jeg gerne være en del af. Jeg er jo selv fra lokalområdet”
Med venlig hilsen
Aalborg DH