• Himmerland
  • Joma
  • Bjarne Brath
Aalborg DH på Facebook Aalborg DH på YouTube

3 på stribe

adh.jpg
30-01-2012

Vi er kommet ind i en stime hvor nederlag slet ikke er en mulighed. Til dagens kamp i Mejrup var vi af sted med 8,5 spiller, men de spillere, der var med, bød alle super ind og derfor spillede vi os frem til en sikker sejr.

Kampen startede skidt fra vores side. Vi lavede en masse dumme valg og spillerne, der er godt tanket med selvtillid, tog lidt for let på opgaven. Det betød, at mange kontrachancer blev forspildt og afslutninger blev sendt af sted med halv kraft. Som halvlegen skred frem fik vi bedre og bedre styr på spillet og i målet har vi fået en glimrende sidste skanse i Kristine Andersen, der før jul løb rundt og spillede serie 3!
Efter 20 minutter kom vi foran for første gang i kampen og Mejrup Hvam fik aldrig indhentet os. Vores offensive 5-1 forsvar fik lukket helt ned for Mejrup Hvams skytter og tempoet i alle faser af angrebsspillet blev skruet gevaldigt op.
Ambition for resten af kampene i foråret er sejr i hver eneste kamp også selvom vi stadig mangler de 4 hold der ligger over os i tabellen!
Dagens spiller var utvivlsomt Anne Hassing. Anne har gennem hele hendes ungdomskarriere døjet med utallige skader på stort set alle dele af kroppen. Men den sidste måned har hun kunne træne helt med 3 gange ugentligt efter et nøje tilrettelagt program og hendes indsats i dag var sublim i begge ender af banen.
Målscorere: Cecilie Skovgaard 8, Pernille Kjær 5, Anne Hassing 4, Line Sulbæk 4, Katrine Poulsen 3, Lærke Hæstrup 2
Redninger: Kristine Andersen 18/39 = 46 %
Andreas Larsen
Ultimate Web