• Himmerland
  • Joma
  • Bjarne Brath
Aalborg DH på Facebook Aalborg DH på YouTube

Aalborg DH - PRESSEMEDDELELSE

DHSHARKS_rgb.jpg
03-11-2011

Tirsdag den 8. november 2011 kl. 18.15 spiller Aalborg DH opvisningskamp mod det britiske landshold og der er gratis adgang til kampen mod de kommende OL-deltagere. Kampen spilles i KFUM Hallen Hasserisparken, Under Lien 77, 9000 Aalborg.

Det britiske landshold trænes af danske Jesper Holmris og råder desuden over en række spillere fra danske klubber, blandt andre Jeanett Andersen fra den lokale klub, HK 89 Båndbyerne. Hun tilbragte desuden sin tidlige håndboldkarriere i Aalborg DHs eget ungdomssystem.
 
Holdet er bygget op fra grunden indenfor de sidste år grundet OL-værtskabet i London næste sommer. På trods af holdets forholdsvis korte levetid, så er det allerede blevet til en sejr i VM kvalifikationen over Slovakiet, og Aalborg DH møder således et hold i rivende udvikling, hvilket giver grobund for en underholdende kamp på tirsdag.
 
Træner Allan Heine udtaler: ”Det bliver utroligt spændende at møde et hold som skal spille OL til sommer. Det britiske landshold har gennemgået en stor udvikling den seneste tid, og det vil være rigtig god sparring for os at møde dem inden vi spiller den sidste kamp i ligaen inden jul.”
 
Direktør Lars Steffensen udtaler: ”For Aalborg DH er det spændende at skulle spille mod det britiske landshold og vi er glade for at være samarbejdspartner med dem. Det er en klar bonus at få muligheden for at kunne måle vores unge talenter på internationalt niveau, for det vil give os et billede af hvor langt holdet er i dets udvikling.”
Ultimate Web