Denne gang var det SønderjyskE, som var onde ved os. Og endnu engang var det en dramatisk kamp for os. Allerede ved opvarmningen fik vi en skade. Lærke Duerlund, som ellers har været vores forsvarskrumtap de seneste kampe, vrikkede rundt på foden og måtte bæres fra banen.
Dette gjorde at vi tabte vores fokus og i takt med, at SønderjyskE var klar fra starten, kom vi hurtigt bagud med 3-4 mål. Hele første halvleg blev brugt på at kæmpe os op, men vi nåede det aldrig helt. Efter en god snak i pause startede vi faktisk rigtig godt og kom hurtigt på 18-18. Kampen var helt åben igen, men man kunne også godt se, at vi havde brugt rigtig mange kræfter på at kæmpe os tilbage i kampen.
En ting man skal huske, når man spiller imod SønderjyskE, er at alle tekniske fejl fra modstanderens side, bliver straffet med en kontra. Og de tekniske fejl blev simpelthen for mange, da vores kræfter slap op. Så den ene kontra efter den anden kom imod os. Og det pres kunne vi ikke modstå. SønderjyskE løb decideret fra os og de gange, vi så stod med dem i forsvaret, lavede vi fejl på fejl på fejl. Stod ikke på skudarmen, lod os screene væk og talte forkert. Alt gik galt.
Det hele endte med et stort nederlag på 11 mål. 35-24.
Endnu engang skal vi kigge indad i os selv og finde vores værdier. Vi skal kæmpe os ud af dette kompleks, vi har med at spille på udebane og så skal vi back to basic.