• Himmerland
  • Joma
  • Bjarne Brath
Aalborg DH på Facebook Aalborg DH på YouTube

ADH - Pressemeddelelse

Alette_Stang_Aalborg_DH.jpg
07-06-2011

Guldvinder skifter til Aalborg DH

Aalborg DH er meget stolte over, at kunne præsentere:
 
DM guldvinderen fra FC Midtjylland – Alette Stang.
Efter Kristina Billes afgang har vi været på udkig efter en erstatning og her passer Alette Stang perfekt ind i klubben. Alette har en masse liga- og international erfaring, som er vigtig i forhold til vores unge og talentfulde trup. Vi er glade og stolte over, at vi har kunne tiltrække en spiller som Alette Stang til Aalborg DH.
Alette har i den forgangne sæson præsteret på et stabilt højt niveau og i den afgørende finale, blev hun sit holds topscorer med 8 mål. Vi glæder os selvsagt til at Alettes kompetencer bliver tilført truppen og vi er sikker på, at hun vil få vores entusiastiske publikum til at råbe hendes navn mange gange.   
 
Alette Stang udtaler:
”Jeg glæder mig meget til at starte i Aalborg DH. Det bliver en spændende udfordring, og jeg har en god fornemmelse af klubben og er sikker på, at jeg kommer til at passe godt ind i truppen.”
 
Træner Allan Heine udtaler:
”Jeg er virkelig glad for at det er lykkedes os, at tilknytte Alette Stang. Hun passer rigtig godt ind – både som håndboldspiller, men i høj grad også som menneske. Med Alette får vi ikke mindst en spiller der elsker at træne. Derudover har hun en del spændende kompetencer, som jeg glæder mig meget til at arbejde med. På trods af, at Alette er en erfaren spiller, så ser jeg stadig et uudnyttet potentiale, som jeg er sikker på vi kan udvikle gennem et godt samarbejde. Rent ud sagt, så er der tale om en fantastisk nyhed for Aalborg DH.”
 
Direktør Lars Steffensen, Aalborg DH:
”Tilgangen af Alette Stang viser, at vi har store ambitioner, og er på rette spor. Vi er glade og stolte over, at Alette sagde ja til ADH, fordi det cementerer at vi er værd at følge. Aalborg DH skal igen være det nordjyske flagskib indenfor kvindehåndbold – og med Alette som del af de mange talenter i truppen - samt de to nye spillere vi får på plads i denne uge - mener jeg vi har et hold, der både vil indtage og betage Nordjylland og hele håndbold-Danmark i den kommende sæson”.
 
Med venlig hilsen Aalborg DH A/S


Mere information:
Lars Steffensen - Telefon 23208832
 
Ultimate Web