• MM Print Supplies
  • Himmerland
  • Joma
  • Bjarne Brath
Aalborg DH på Facebook Aalborg DH på YouTube

ADH-talenter udtaget til U18-landsholdet

Nadja_Laerke_Jensen_(2).jpg
Nadja Lærke Jensen (billedet) tager sammen med Mathilde Nielsen med U18.landsholdet til Frankrig.
31-07-2012

To hajer er udtaget af landstræner Heine Eriksen til U18-landsholdets træningsturnering i Frankrig.

Af Stefan Holmager Larsen

Når U18-landsholdet i starten af august deltager ved en træningsturnering i Frankrig, er der hele to Aalborg DH-spillere med i truppen.

Både Nadja Lærke Jensen og Mathilde Nielsen er således med, når det rød-hvide mandskab samles til træningssamling og fælles afrejse til Saint-Raphaël Boulouris, hvor Danmark's talentfulde U18-piger møder Norge og Frankrig ved en tre-nationers-turnering.

Højrebacken Nadja Jensen var anfører på U17-landsholdet og blev i sidste sæson kåret som årets spiller i Aalborg DH's ungdomsafdeling efter en sæson, hvor hun blandt andet blev kåret som årets pokalfighter efter pokalfinalen mod Randers HK.

Mathilde Nielsen er udtaget til landsholdet som venstre fløj og har en spidskompetence i hendes mand-mod-mand-spil, ligesom hun har et stort talent i defensiven.

Aalborg DH ønsker vores to landsholdsspillere tillykke med udtagelsen.

Ultimate Web