I forbindelse med Aalborg DHs konkurrence ”Aalborg Chancen”, kommer hovedpræmien, en Toyota Yaris T2, nu forbi Hadsund. Det sker i morgen, lørdag d. 14. januar, på torvet fra 11.00 til 13.00 og foran Super Brugsen fra 13.00 – 15.00. Så kig endelig forbi, køb et lod og deltag i konkurrencen, og hils på et par af spillerne. Samtidig med deltagelse i konkurrencen får I også en gratis billet til håndboldkampen, Aalborg DH – HC Odense, søndag d. 15. januar. Kampen spilles i Gigantium kl. 15.00.
Hvert lod er en kuvert og de enkelte gevinster fremgår af kuverten. Kuverterne indeholder alle en nøgle hvoraf én passer til en hængelås, der befinder sig hos Toyota Hadsund. Instruktioner til lotteriet forefindes på hver enkelt kuvert.
Der sælges 3000 stk. lotterinumre med en nøgle i perioden 4/1 til 17/3 2012 til kr. 100,- pr. stk.
Der er mulighed for at vinde en masse spændende præmier, hovedgevinsten er en fabriksny 5 dørs Toyota Yaris T2, som er sponsoreret af Toyota Hadsund. Derudover er der også chance for bl.a. at vinde en vaskemaskine, en cykel m.v. Der udloddes i alt 135 gevinster til en samlet værdi af kr. 211.225,-
Overskuddet ved lotteriet går til ungdomsarbejdet i Aalborg DH.