Efter den gode start mod Australien var vi klar til at møde Kazakhstan. Vi mødte op som et mere sammenspillet hold, hvilket gav mere selvtillid til både holdet, men også til individuelle præstationer. Dette resulterede i en på 40-15. Vi var nu i semifinalen.
Allerede dagen efter skulle vi møde de lidt mere formstærke brasilianere, som forhåbentligt skulle give os bedre modstand end de to første hold. Dette blev som forventet en hård kamp, men Brasilien overraskede ikke, og kampen nåede aldrig at blive rigtig spændende. Vi gik videre til finalen med resultatet 30-25 efter en kamp med fantastisk stemning i hallen.
Inden finalen havde vi en hviledag, som blev brugt fornuftigt til så småt at forberede os på kampen, hvor vi skulle møde de store og stærke russere. Vi var alle meget spændte og var opsatte på at fighte og kæmpe alt det vi havde i os. Det er jo ikke hver dag, men står i en OL finale.
På selve kampdagen havde vi kampoplæg, som vi plejer. Og vi følte os godt forberedte. Der var ingen tvivl om, at det skulle blive en rigtig svær og hård kamp. Vi var seeded til at være underdogs i kampen, så vi kunne kun overraske. Og det må man sige, vi gjorde…
Kampen gik i gang, og v i lagde godt ud fra start. Hele hallen var fyldt og heppede på Danmark, så der var en hel utrolig stemning. Vi spillede godt sammen som et hold, men sidst i 1. halvleg taber vi fokus og vi laver nogle dumme fejl. Vi går til pause, hvor russerne fører 15-11.
I hele 2. halvleg havde russerne overtaget, og det så sort ud for os. Selvom hallen heppede godt, blev russerne ved med at banke målene ind, hvor vi skulle kæmpe lidt mere for vores. MEN da der er spillet knap 50 minutter, begyndte russerne at blive trætte og tabe koncentration, og dette gav os blod på tanden. Vi spiller fantastisk godt de sidste ti minutter, hvor vi banker russerne ud af banen, og vinder perioden 8-1, hvilket vil sige, at vi vinder finalen 28-26!!
Det var en fuldstændig uvirkelig følelse vi stod med bagefter, og det er stadig ikke rigtig gået op for os endnu, at vi har vundet. Det var en perfekt finale, hvor vi var bagud det meste af kampen, men får os så kæmpet tilbage og vinder over de store russere!
De sidste to dage vi havde tilbage, inden turen gik hjemad, brugte vi på at feste, hygge, ”træne” og slappe af med de andre atleter fra Danmark. Og selvfølgelig: at nyde GULDET!
Alt i alt var det en oplevelsesrig tur, som vi aldrig vil glemme!
Nicoline Skals og Rikke Ebbesen.