Aalborg DH 2 – Holstebro 27 – 23 (11-10)
Sejrssangen lød ekstra godt efter den fremragende præstation vi leverede i dag. Vi fik en super sejr over rækkens nummer 2 fra Holstebro.
Kampen var fra starten meget lige begge hold stod solidt i forsvaret og målmændene tog godt fra. Vi havde til dagens kamp fået mulighed for at have Julie Aagaard med og hun lagde et enormt godt tryk på Holstebros forsvar. I starten var det nu Laura Larsen der havde held til at hamre boldene i kassen. Som halvlegen skred frem fik vi større og større problemer med at Holstebros højreside med Mette Chemnitz og Mille Hundahl, men heldigvis havde Holstebro heller ikke styr på vores højreside hvor også Laura Thomsen havde godt styr på Monika Kongsgaard og scorede flere flotte mål.
Fra 2. halvlegs start fik vi hurtigt slået det afgørende hul til Holstebro og de kom aldrig tættere på en bagud med 2 mål. Mie Larsen havde i 2. halvleg en redningsprocent på imponerende 50 og angrebsmæssigt bød alle spillere ind med massere fine scoringer. Holstebro forsøgte sig med en mandsopdækning af Julie Aagaard men også dette løste vi uden store problemer.
Dejligt at være tilbage med sådan en sejr. Nu tager vi 3 mere J
Målscorere: Julie Aagaard 9, Laura Thomsen 4, Jeanett Andersen 3, Pernille Kjær 3 Katrine Poulsen 2, Laura Larsen 2, Kristin Moslet 2 Charlotte Larsen 1, Trine Ibsen 1
Redninger: Erla Eliasen 10/23, Mie Larsen 10/20
Andreas Larsen