• Himmerland
  • Joma
  • Bjarne Brath
Aalborg DH på Facebook Aalborg DH på YouTube

Fantastisk indsats rakte ikke

DH+SHARKS_rgb.jpg
10-01-2011

Aalborg DH 2 – Mejrup Hvam 23 – 25 (7-14)

Det er altid træls at tabe, men nogle nederlag gør ikke lige så ondt som andre og i dag var en af de dage, hvor vi bare leverede en super indsats, men hvor det desværre ikke rakte.
Vi havde til dagens kamp 3 markspillere, der var helt klar, heldigvis kunne vi hente Lene Sandager op fra jyllandsserien og hun leverede en super indsats.
Charlotte Larsen havde af lægerne fået besked på at hun efter en alvorlig forbrænding ikke måtte spille før februar! Hun spillede og leverede en fin indsats. Katrine Poulsen stod direkte op fra sygesengen og gjorde sit bedste og Laura Larsen var halvt skadet og måtte udgå efter 10 minutter.
De 3 markspillere der var klar leverede super gode præstationer.
Efter 15 minutter var vi bagud 12 -2 og det hele så sort ud, men så var det som om at der bredte sig en trods reaktion hos spillerne. Pernille Kjær fik sat styr på vores angrebsspil og scorede selv flere vigtige mål.
Vi gik til halvleg bagud med 7, men i pausen så pigerne hinanden dybt i øjnene og blev enige om at vi ville yde vores bedste i 60 minutter!
Hårdt og kontant forsvarsspil blev vekslet til utallige kontrascoringer fra Trine Ibsen og vores nye norske bomber Kristin Moslet havde helt styr på Mejrup keeperne. Vi fik kæmpet os op på 21-21, men mangler desværre det sidste held og taber 23 – 25.
Målscorere: Pernille Kjær 6, Kristin Moslet 6, Trine Ibsen 5, Laura Larsen 2, Charlotte Larsen 2, Camilla Ranzau 1, Lene Sandager 1
Andreas Larsen
Ultimate Web