Tjørring – Aalborg DH 2 16 – 27 (6 – 14)
Det er altid spændende med sæsonstart og det var da også et meget nervøst Aalborg hold der startede kampen i Tjørring. Hurtigt stod det dog klart at dette var en kamp som vi ville vinde.
I første halvleg spillede vi op til vores allerbedste i forsvaret og hjalp vores nye svenske målmand Caroline Jönsson rigtigt godt. I første halvleg havde hun en imponerende redningsprocent på 66.
I den anden ende af banen var vi anført af endnu en nytilkommer Cecilie Skovgaard. Cecilie Skovgaard er en spiller med så meget fart i benene at hun kommer til at gøre ondt på alle forsvar i 2. division. I dag førte hun an på både scoringstavlen og assistlisten.
Som hold var det dejligt at samtlige markspillere kom på måltavlen og alle spillere bød ind i både forsvar og angreb.
Næste weekend står den på Holstebro et hold vi altid har haft det svært imod, men på søndag håber vi det er vores tur til at trække det længste strå.
Målscorere: Cecilie Skovgaard 7, Anne Hassing 3, Anne Sophie Bach 3, Karoline Nikolaisen 3, Trine Ibsen 3, Katrine Poulsen 2, Kristin Moslet 2, Pia Jakobsen 2, Lærke Hæstrup 1, Camilla Ranzau 1