SK Aarhus tog de 2 vigtige point i dagens opgør.
Det startede med at begge hold skiftedes til at score, men i løbet af 1 halvleg udbyggede gæsterne fra Aarhus føringen og var på et tidspunkt foran med 4 mål, efter en time out fra trænerteamet ændrede vi forsvarsformation. Det stressede gæsterne så meget at vi kunne gå til pause med 15 - 15.
Anden halvleg blev en dårlig en af slagsen for os, vi kunne ikke score og det så ud til at spillerne havde mistet troen på at det kunne lade sig gøre at slå gæsterne, derimod viste gæsterne gejst og vilje og dermed trak de sig sejrsrigt ud af kampen med en sejr på 32 - 26.
2372 tilskuere overværede kampen, en stor tak til jer for opbakningen, håber vi ses igen til hjemmekampen d. 17 november mod FCM.