Aalborg DH - Slagelse FH 25-26 (16-11)
Mål for ADH:
Alette Stang Andersson 6, Rikke Ebbesen 6, Sabine Pedersen 4, Stine Jørgensen 4, Signe Sjølund 2, Dzenita Bajic 2, Cecilie Skovgaard 1
Fredag aften lagde Han Herred Fritidscenter hal til vores hjemmekamp mod Slagelse. Der var fra starten en rigtig god stemning og da Stine Jørgensen efter bare 5 sekunder bragte ADH foran med 1-0, så skulle man tro at der var lagt op til en dominans fra hjemmeholdet. Desværre blev det kun til dominans i godt 40 minutter, hvorefter holdet i den grad faldt fra hinanden.
Midt i anden halvleg føre vi med 21-13 og virker til at have kampen under kontrol, men en dobbelt mandsopdækning gjorde os mere end almindelig usikre og vi spillede nærmest Slagelse ind i kampen igen og inden vi fik set os omkring, så var Slagelse foran med 21-23. Det burde ikke kunne lade sig gøre - men det skete og hvorfor det skete skal i den grad analyseres.
Vi er naturligvis meget skuffet over, at vi ikke kunne give det medlevende publikum en sejr. Han Herred Fritidscenter løste opgaven godt, men vi kunne desværre ikke følge deres eksempel til fulde.
Denne kamp skal lige fordøjes, men vi kæmper videre. Nok er vi såret, men vi kender alle historien om et såret dyr...!
Aalborg DH