Aalborg DH – Randers 23 – 27 (15 – 12)
Efter sidste weekends irriterende nederlag var det i dag tid til endnu et spændende opgør, mod den evige rival fra Randers.
Som altid når vi møder Randers var de fremme i deres offensive 3-2-1 forsvar et forsvar dom vi på alle niveauer har haft held til at bryde ned de sidste mange gange vi har spillet. Igen i dag havde vi styr på Randers hele 1. halvleg var vi i teten og de 15 mål vi scorede var ikke 1 mål for lidt. I forsvaret havde vi godt styr på Randers’ bagkæde og vi fik derfor en del lette kontras mål.
Randers fik til pausen justeret deres forsvar samtidig med at vi langsomt gik tør for kræfter, og så må vi sige at Randers virkeligt havde fået sat en målmand mellem stolperne i 2. halvleg. Alt for mange chancer blev brændt og langsomt fik Randers kontakt.
Kampen i dag var ganske fantastisk og det er kampe som disse der er med til at udvikle vores spillere. Randers stillede i dag med et fantastisk 2. divisionshold lad os håbe det fortsætter resten af sæsonen, selvom vi nok ikke kan forvente danske landsholdsspillere skal udvikle sig i 2. division J
Nogle nederlag er værre end andre og nederlaget i dag gjorde knap så ondt som nederlaget i sidste weekend.
Tak for kampen til Randers
Andreas Larsen
Mål: Louise Kristensen 7, Jeanett Andersen 5, Trine Ibsen 4, Camilla Ranzau 3, Karoline Nikolaisen 2, Christina O’Sullivan 1, Katrine Poulsen 1
Redninger: Erla Eliassen 9/24 Mie Larsen 6/18