Mandag ankom vi til Grenå, hvor vi havde vores første reelle håndboldtræning, da ugen før primært havde haft et fysisk fokus. Efter middagsmaden stod den så ellers på forskellige teambuildingsøvelser. Pigerne fik i fællesskab slukket ildebrænde, løst gåder og fik håret luftet ved en lille sejltur.
Tirsdag startede ligeledes med et håndboldpas, hvorefter der var dømt fysisktræning på trampolin og som en omgang Zumba, hvor lederne for alvor viste deres store talenter frem i det rytmiskeunivers. I løbet af dagen blev vejret bedre og bedre og det gav perfekte vilkår i forhold til grillen og hyggen i aftenssolen.
Håndbolden var igen første aktivitet om onsdagen. Senere på dagen stod det så på blandt andet dykning, kanotur og livredning.
Der er ingen tvivl om, at hele holdet har haft 3 gode dage i Grenå.
På vegne af klubben, pigerne og lederne vil vi gerne takke Orla og hans mandskab for et godt planlagt teambuildingskursus.
Inden længe vil vi vise lidt billeder fra turen. Billeder hvor pigerne ses i en lidt anden rolle end normalt :)
Allan Heine