• Himmerland
  • Joma
  • Bjarne Brath
Aalborg DH på Facebook Aalborg DH på YouTube

Pointene strømmer ind

DHSHARKS_rgb.jpg
31-10-2011

Ligaholdet spillede i lørdags mod SK Aarhus og hentede som bekendt 2 point hjem til kontoen. Her var kampens detalje uden sammenligning en fantastisk dobbeltredning af Ana Vojcic, der klassificerede det som karrierens bedste redning. Ligeledes viste pigerne rigtig gode takter i både forsvar og angreb og hev dermed sejren sikkert i land. Læs hele Cheftræner Allan Heines referat af kampen her.

ADH reserverne hev et enkelt point med hjem fra en svær udekamp i Randers, hvor spillerne for alvor blev målt på deres fightervilje. Især Cecilie Skovgaard, som fik banket 8 kasser ind, og Caroline Jönsson, der stod med en redningsprocent på over 50, skinnede igennem på en hård dag. Kampreferatet i sin fulde længe finder du her. Den efterfølgende hjemmekamp mod Mejrup-Hvam bød på en knusende sikker sejr på 38-17. Den kamp fortæller træner Andreas Larsen mere om her.
 
U18 pigerne var i tirsdags oppe mod puljens absolutte tophold, Viborg, men med udstråling og en indstilling helt i top hentede pigerne 2 point hjem til Aalborg. Især forsvaret fik lukket rigtig fint ned for Viborgs angreb i første halvleg, mens vores målvogtere lukkede fuldstændig af i målet i anden halvleg. Læs detaljeret beskrivelse af kampen her.
 
U16 pigernes sæson er endelig gået i gang og spillerne lagde hårdt ud med en sejr og 2 point i den første kamp mod SønderjyskE, som dog også bød på en rigtig dårlig nyhed. Det kan du læse mere om her. I deres anden kamp måtte holdet desværre indkassere et nederlag til FCM, på trods af en velspillende trio i Katrine Skals, Emilie Christensen og Matilde Nielsen. Det kampreferat kan du læse her.
 
Skulle du have lyst til at læse referater og analyser, der ikke er set med Aalborg DH øjne, så kig forbi europamester.dk, som tit har nyheder om Aalborg DH.
Ultimate Web