Aalborg DH og Coolshop indgår et strategisk samarbejde
Aalborg DH og Coolshop har pr. d.d. indgået et strategisk samarbejde. Coolshop, som er beliggende i Nørresundby, er Danmarks største spilbutik. De forhandler spil, spillekonsoller, brætspil, film og diverse tilbehør.
Samarbejdet skal sikre begge parter en øget markedsføring og indeholder herudover en række event skabende aktiviteter og en Coolshop Zone i Gigantium til Aalborg DH´s hjemmekampe.
I fremtiden kan gæsterne til Aalborg DH´s hjemmekampe opleve sjove nye konkurrence med fede præmier før, under eller efter kampen. Der bliver mulighed for, at afprøve det nyeste udstyr og de nyeste spil i en helt speciel Coolshop Zone.
Der vil være mulighed for at købe spil og andre ting til hjemmekampene til fordelagtige priser. Herudover vil der ved lejlighedsvist og for udvalgte spil blive afholdt "release" event for de allernyeste spil.
Jacob Risgaard, Coolshop udtaler
"Vi ser frem til vores nye samarbejde med Aalborg DH, som giver os mulighed for at markedsføre vores produkter på en lidt anden måde og et andet sted end vi normalt gør. Gigantium Arena giver os jo også nogle fede muligheder når vi skal lancere et nyt spil.
Samtidig får vi mulighed for at invitere vores loyale kunder ud til en god oplevelse i Aalborg DH."
Jan Hansen, Aalborg DH udtaler
"Det nye samarbejde med Coolshop er endnu et skridt på vejen i forhold til den strategi vi lagde for lidt over et år siden. Aalborg DH har et kerneprodukt i form af håndbolden, men herudover skal vi igennem events i hallen og mere direkte overfor sponsorerne og tilskuerne skabe en total oplevelse.
Vi håber, at tilskuerne er med på nogle sjove konkurrencer og lidt underholdning til vores hjemmekampe i Gigantium Arena."
De første tiltag præsenteres til den næste hjemmekamp fredag d. 8. oktober 2010 med kampstart kl. 20.00 og adgang til hallen fra kl. 18.30.
For yderligere information kontakt:
Aalborg DH
Jan Hansen, adm. Direktør
Coolshop
Jacob Risgaard