Efter 2 meget tætte kampe i efteråret, så vi med spænding frem til endnu en tæt kamp.
Efter en start med masser af energi og højt tempo, begyndte fejlene desværre at ramme os og Skanderborg var uhyggelig gode til at straffe dem. Så de gik fortjent til halvleg med en føring på 20-13.
Anden halvleg var langt bedre for os, og vi fik stabiliseret forsvaret, så vi kunne tage fra Skanderborg med et nederlag på 32-25. En fortjent sejr til Skanderborg, de spiller med en god energi og var i dag yderst effektive.
Nu falder verdenen ikke sammen efter et enkelt nederlag, og vi må hjem og arbejde videre. Ligaen er nøjagtig ligeså tæt som forventet, og heldigvis har vi en ny chance igen allerede på søndag, hvor et af ligaens favorithold fra FCM kommer på besøg i KFUM-hallen.
Tak til forældrene for en god støtte, var skønt at så mange havde taget turen med sydpå – vi håber I vil støtte os igen på søndag.