• Himmerland
  • Joma
  • Bjarne Brath
Aalborg DH på Facebook Aalborg DH på YouTube

Sidste test inden sæsonstarten

Stine.jpg
31-08-2010

 

Sprudlende stemning trods nederlag
 
Aalborg DH spillede sin hidtil bedste testkamp, da hajerne tirsdag aften mødte medaljeaspiranterne fra FC Midtjylland. ADH spillede i store dele af kampen lige op med hjemmeholdet i Ikast-Brande Arena, men endte dog med at tabe 26-23.
 
”Vi leverer en rigtig fin indsats i dag, mod et af de hold, som kommer til at spille med om medaljerne i ligaen. Det er primært deres rutine, der er forskellen på de to hold. De har masser af international erfaring på deres hold, så de havde bare lige de ekstra knapper at trykke på i forhold til at vinde kampen,” siger ADH-assistenttræner Allan Heine.
 
Kampen var hajernes sidste test i forberedelserne forud for ligapremieren, men nederlaget til trods, så man et ungt hold, der i perioder sprudlede på banen, og kampen igennem leverede smil og positive tilråb.
 
”Der er en virkelig god stemning i truppen, og den attitude, vi viser i dag, kan bringe os rigtig langt i sæsonen. Spiller vi med samme gejst, når vi møder Roskilde i debuten, får vi 2 point,” lyder det optimistisk fra Allan Heine om næste uges opgør mod nyoprykkerne.
 
Kampen mod Roskilde Håndbold spilles den 7. september klokken 19.00 i GIGANTIUM Arena.
 
FC Midtjylland – Aalborg DH 26-23 (16-13)
 
Målscorer for Aalborg DH:
Kristina Bille 4, Maya Signate 4, Julie Goiorani 4, Siri Seglem 3, Rikke Ebbesen 2, Ana Batinic 2, Stine Jørgensen 2, Julie Aagaard 1 og Sabine Pedersen 1
 
Udvisninger til Aalborg DH:
3 (Siri Seglem, Christina Hansen og Rikke Ebbesen)

 

Ultimate Web