ADH - Pressemeddelse
Aalborg DH sikrer sig Signe Sjølund Pedersen.
Det er med stor glæde, at Aalborg DH kan meddele, at Signe Sjølund Pedersen kommer til Aalborg fra næste sæson. Signe er af mange udråbt til at være en af de største talenter i Dansk håndbold lige nu.
Vi har de sidste par år fulgt Signe’s udvikling, og det er en udvikling som har været konstant med pil opad. Signe har vist at hun indeholder næsten alle spillets facetter, og har på trods af sin unge alder allerede vist i ligaen, at hun i fremtiden vil komme til at spille en stor rolle i Dansk håndbold. Signe har de sidste mange år været en fast bestanddel af de Danske ungdomslandshold, hvor hun og også har vist sit store talent.
Vi glæder os til at tage imod Signe og få hende integreret på vores hold som begynder at tegne sig, et hold som vil være i konstant udvikling med mange unge Danske spillere på. Som selvfølgelig skal krydres med den rette rutine på flere pladser.
Signe udtaler:
”Jeg glæder mig rigtig meget til et nyt kapitel i mit håndboldliv, udover at skal skifte klub, er det også en stor ting at flytte hjemmefra, hvor jeg altid har haft base og fast opbakning fra min familie.
Jeg har været en tur i Aalborg som spiller men også været ovre at kigge på forholdene i efteråret, som spiller er det en imponerende kulisse, og jeg glæder mig til at være på hjemmeholdet i den kulisse. Samtidig er det gode forhold i klubben men også en by med et godt studiemiljø som gør at jeg kan få alle ting til at gå op. ”
CV kort:
Ul17 EM Guld
U18 DM Guld
U18 OL Guld, turneringens topscorer
37 U landskampe – 140 mål
Med venlig hilsen
Aalborg DH