På lørdag skal vi forsøge at bryde vores uheldige stime på udebane. I denne sæson er det kun blevet til en enkelt sejr, som godt nok var mod selveste Randers HK. Med den sejr i tankerne, så kan man jo undre sig over, at vi ikke har taget flere sejre på udebane, for det er kun de bedste der vinder i Randers. Vi må erkende at vi ganske enkelt ikke har været både stabile og dygtige nok når vi har spillet på i fremmede arenaer. I denne runde skal vi besøge Roskilde, som er en af dette års overraskelser. Roskilde har haft stor succes med deres offensive og aggressive forsvarsspil som tydeligvis har stresset deres modstandere.
I den omvendte kamp, som også var sæsonens aller første kamp, havde vi da også problemer med Roskilde. Det blev til en sejr på 29-27, hvor vi specielt i første halvleg var under pres. Heldigvis fik vi styr på spillet i en periode og var foran med 6 mål, men Roskilde kom igen og med godt 10 minutter tilbage var stillingen helt lige! På trods af et par udvisninger, fik vi hevet en sejr i land og kom sejrrigt ud af sæsonens første kamp.
Nu gælder det igen Roskilde og hvis vi skal have en chance for at tage pointene med tilbage til Aalborg, så handler det om at vi skal mindske vores fejlmargin og få åbnet deres offensive 3:3 forsvar.
/Allan Heine