• Himmerland
  • Joma
  • Bjarne Brath
Aalborg DH på Facebook Aalborg DH på YouTube

Trænerteams for ungdom på plads

DHSHARKS_rgb[1].jpg
02-03-2011

Efter en god og grundig søgen er der nu fundet de trænere, som skal fortsætte med at udvikle og målrette de mange unge dygtige og talentfulde spillere i Aalborg DH Ungdom.

2. Division
Andreas Larsen fortsætter som ansvarlig for vores 2.divisionshold. Andreas har fungeret de seneste fire sæsoner i Aalborg DH som træner i ungdomsafdelingen samt for vores 2. hold. Andreas er uddannet divisionstræner med test.

U18
Mads Thomsen og Pernille Kjær. Begge kommer fra trænerskolen, Pernille færdig forrige sommer mens Mads afslutter trænerskolen til sommer. Begge er divisionstrænere med Test.

Mads har i denne sæson trænet U16 og U14 piger i Visse IF samtidig med en virke i Aalborg DH Ungdom som sparringspartner for U18 afdelingen.

Pernille har i denne sæson trænet U16 piger i Aalborg DH Ungdom samt haft ansvaret for U14 træningsgruppen. Pernille er derudover kredstræner på pigesiden i JHF Kreds 1.

U16
Jesper Dalsgaard og Lasse Thomsen. På U16 siden er der fundet to nye trænere til at supplere op.

Jesper Dalsgaard har været med til at starte ungdomsafdelingen op i HC Odense og har i denne sæson trænet jyllandsserie damer i Nøvling IF. Jesper er derudover kredstræner på drengesiden i JHF Kreds 1.

Lasse Thomsen har i denne sæson trænet 2. divisions damer i Aalborg HK og har været kredstræner for drenge sammen med Jesper i JHF Kreds 1.

U14
Henrik Ingvorsen og Line Lund Madsen.

Henrik Ingvorsen har i de sidste fem år fungeret i Aalborg DH Ungdom på diverse poster. I forhold til Henriks tid til familie og job, passer vores U14 træningsgruppe perfekt.

Line Lund Madsen har i denne sæson trænet i U14 træningsgruppen, og vi glæder os til at se hende fortsætte. Line er ligeledes uddannet fra trænerskolen i Aalborg forrige sommer.

 

Med alle disse mennesker i Aalborg DH Ungdom sikrer vi en kontinuitet i vores store talentarbejde samtidig med, at vi får nogle nye øjne til. Vi tror fuldt og fast på en fortsat udvikling af både spillere, men også Aalborg DH Ungdom - Så vi kan blive den bedste udviklingsklub i Danmark. På vegne af alle trænere og undertegnede siger jeg, at vi er spændte og klar! Vi glæder os til at se både nye og gamle ansigter i maj :)

Robert M. Gertsen, Talent- og ungdomsansvarlig

Ultimate Web