Aalborg DH - Besancon 24-22 (9-9)
Mål for ADH:
Stine Jørgensen 7, Alette Stang 5, Rikke Ebbesen 4, Signe Sjølund Pedersen 2, Katrine Poulsen 2, Adrienn Bognar 1, Sabine Pedersen 1, Iben Bue 1, Cecilie Skovgaard 1
Finalen i Lomme ved Lille blev god optakt til sæsonpræmieren mod Randers HK i næste weekend. Vi spillede en rigtig god kampe i forsvaret og forvaltede vores kræfter godt i angrebsspillet. 9-9 efter første halvleg, var et godt billede af to hold, som kæmpede en brag af kamp i forsvaret. Bag forsvaret var både Søs Søby og Ana Vojcic godt kørende og derved blev forsvaret mere og mere kompakt og effektivt. Med få sekunder tilbage af første halvleg tog vi timeout og kort efter scorede Adrienn Bognar til pausestillingen 9-9.
Anden halvleg startede Besancon bedst, men vi kom hurtigt igen. Endnu engang pga. en solid defensiv og en effektiv kontramaskine. I de første 15 minutter af anden halvleg var kampen meget lige, hvorefter vi fik et overtag i begge ender af banen. Alette Stang var i slutfasen sikkerheden selv oh da Besancon forsøgte sig med en lidt mere offensiv tilgang i forsvaret, tog Cecilie Skovgaard og Iben Due fat og scorede begge et vigtigt mål.
Stine Jørgensen spilelde endnu engang en stor kamp og blev igen topscore med 7 mål.
Vi glæder os til at komme i gang med sæsonens første turneringskampe. Den første på lørdag mod Randers HK.
Aalborg DH