Efter 2 udebanenederlag på stribe, sidst i onsdags mod samme modstander, var det nu tid til at få pigerne i omdrejning igen og vise at vi stadig kan spille kvalitetshåndbold.
Vi startede meget nervøst og lod Ikast tage føringen, mest på vores egne tællefejl i forsvaret og gode redninger fra deres målmand, som vi næsten skød på landsholdet i 1. halvleg. Trods en rigtig skidt 1. halvleg, klarede vi at få reduceret få sekunder før pausefløjtet, så vi kun var bagud med 11-10.
I pausen blev vi enige om, at nu skulle vores chancer omsættes til mål og fortet skulle holdes i forsvaret. Og godt hjulpet på vej af vores vikar i målet, Emma Stougård, klarede vi at holde Ikast nede på 8 mål i 2. halvleg, hvilket var yderst tilfredsstillende!
Vores angreb blev kampen igennem godt styret af Emilie Christensen og tempoet var væsentlig højere end i onsdagens kamp, hvilket betød at Ikast gik døde for kræfter efter ca 45 min og vi kunne gå fra at være bagud 16-12 til at vinde kampen 22-19. Sidst, men bestemt ikke mindst skal Katrine Skals selvfølgelig nævnes, med 12 rene mål, var hun en magtfaktor i vores angreb!
God fight og vores bredde på holdet, gjorde at vi kunne tage 2 point og sikre mindst 1. division efter nytår. Vi takker for god opbakning i Gigantium og håber at se alle igen på torsdag, hvor FC Midtjylland gæster i Hjallerup.