• Himmerland
  • Joma
  • Bjarne Brath
Aalborg DH på Facebook Aalborg DH på YouTube

U18 i gang efter jul

aef34b0fb7fc144f1a6b893bc27d8786.jpg
23-01-2012

 

Torsdag d. 12/1 skulle Aalborg DHU spille den første kamp i 1. div. Det var jo desværre ikke blevet til den ligaplads som vi havde håbet på, men derfor skulle vi stadig forsøge at være skarpe. Vi var dog rendt ind i en lang række spillermæssige problemer op til kampen grundet skader, og var derfor nødsaget til at ”låne” 2 spillere. Den ene var Nicoline Skals, som er en del af vores ligatrup, og også var med i den sidste kamp inden jul. Den anden var Ilirida Krasniqi, som tidligere har været en del af ungdomsafdelingen i DH, men selv valgte at sige fra. Vi vidste dog, at der var forskel mellem de 2 hold og vi naturligvis skulle vinde kampen.
Vi startede dog også ganske glimrende; vores kontrafase fungerede udmærket, vi kom til store chancer i det etablerede og vigtigst af alt havde vi succes i forsvaret. Dette varede dog desværre kun i 15 min inden vi mistede koncentrationen. Vi stoppede med at løbe hjem, lavede mange fejl, tabte mange vores mand mod mand dueller og fik ikke samlet retur boldene. Vores afslutning på 1. halvleg var bestemt ikke godkendt. Dog stor ros til Frederikshavn, der var rigtig skarpe i denne periode.
Vi viste dog i 2. halvleg, hvilken forskel, der helst skulle være mellem de 2 hold. Vi var dygtige i forsvaret anført af Kaja Kamp og Camilla Reinholdt. Samtidig sprudlede Kristina Logvin rent angrebsmæssigt, hendes mor var med på den modsatte bænk, så Kristina fik vist, at hun på ingen måde står tilbage for hende!
Kampen endte i en 41-26 sejr. Vi lukkede al for mange mål ind, men det skyldtes i høj grad vores dårlige periode i 1. halvleg. Vores næste kamp er på udebane i pokalkvartfinalen mod Holstebro d. 20/1. Den vil vi meget gerne vinde, da det kunne være en rigtig god oplevelse for pigerne at komme langt i den turnering.
Ultimate Web