• Himmerland
  • Joma
  • Bjarne Brath
Aalborg DH på Facebook Aalborg DH på YouTube

Usand overskrift

DSC_8058.JPG
03-04-2011

 

ADH - Pressemeddelelse
 
                               
Aalborg d. 2. april 2011
 
 
 
Aalborg DH reagerer på usand artikel.
 
Det er med stor undren at Aalborg DH spillerne Christina Bille, Søs Søby og Stine Jørgensen samt Aalborg DH`s Direktør Lars Steffensen lørdag formiddag læste artiklen, Aalborg DH truer spillerne, i Nordjyske og på Nordjyske.dk.
 
”Artiklen er usand og forholder sig ikke til sagens forløb” udtaler de tre spillere og direktør Lars Steffensen er enig.
Han fortsætter: ”Det er korrekt at klubben helst ser, at spillerne deltager på det danske landshold for derigennem at promovere dansk håndbold og selvfølgelig også Aalborg DH, men det er og bliver et faktum, at det er spillernes valg, om de vil sige Ja eller Nej til at spille på landsholdet.”
 
De tre spillere fortæller at de på intet tidspunkt er blevet truet til at underskrive en aftale med DHF om at deltage på det Danske Landshold, og er både kede af og uforstående overfor en sådan artikel, og beder derfor om at der kommer et dementi af artiklerne.

 
Spillerne udtaler:
 
” Vi ønsker at fjerne enhver tvivl om, at klubben skulle have behandlet os på en sådan måde. Vi er alle glade for at spille i Aalborg DH og har aldrig følt os presset til at tage den ene beslutning frem for en anden, og vi beslutter helt på egen hånd om vi ønsker at spille på det Danske Dame Landshold.”
 
Med venlig hilsen
 
                      Bille,Søs,Stine og Lars
 
 
Aalborg DH
Ultimate Web