Flest tilskuere i Ligaen
Efter at efterårets runder er spillet ligger vi klart nummer 1, hvad angår opbakning fra tilskuere. Men udover det har vi i forhold til sidste sæson haft en fremgang på 19%.
Vi vil hermed gerne takke alle jer der har besøgt vores kampe indtil nu, det viser at opbakningen til damehåndbold i Nordjylland er stor, og vi er utrolig glade for jeres opbakning. Vi vil fortsætte med at udvikle oplevelserne til vores hjemmekampe, således at der løbende sker nye ting for jer der kommer til kampene.
Der har til vores 5 hjemmekampe i dette efterår været 11.277 tilskuere svarende til 2255 i snit. Den klub der har haft næstflest tilskuere har 1386 tilskuere i snit.
Endnu engang mange tak til jer alle